top

Udvikling og behandling

På Donekrogen defineres behandling som en formuleret, målrettet og planlagt indsats,
der bliver aftalt og iværksat i forhold til et barn eller en ung.

På Donekrogen defineres behandling...

På Donekrogen defineres behandling som en formuleret, målrettet og planlagt indsats, der bliver aftalt og iværksat i forhold til et barn/ung. 


Behandlingens formål er at barnet/den unge udvikler en øget indsigt i egne problemstillinger og reaktionsmønstre således, at der skabes grobund for, at barnet/den unge kan indgå i gensidige og forpligtende relationer.

Derfor tilrettelægges behandlingsarbejdet på Donekrogen på en sådan måde, at det enkelte barn eller unge gives varierede og særlig tilpassede muligheder for at udvikle sig. Behandlingsarbejde bliver løbende evalueret.

Når behandlingsarbejdet tilrettelægges på Donekrogen, tages der afsæt i teorier. Teori alene er ikke tilstrækkeligt, men den giver et fælles sprog og en forståelsesramme. Derved bliver det muligt at forstå børn og unges udviklingsbehov og udtryksmåder. Dette er særlig vigtigt i det professionelle samarbejde omkring det enkelte barn eller den unge.


Det teoretiske grundlag

På Donekrogen er det teoretiske fundament sammensat af elementer fra flere psykologiske og pædagogiske teorier. De er alle velovervejede, de peger alle i samme retning, og er alle i samklang med det værdigrundlag, som kendetegner hele behandlingsmiljøet på Donekrogen.

De teoretiske afsæt danner således udgangspunkt for tænkning og metoder, og de kommer blandt andet til udtryk i følgende faglige tilgange: En relationspædagogisk tilgang, en anerkendende tilgang, en strukturpædagogisk tilgang og en miljøterapeutisk tilgang.

Teorier, der understøtter legens betydning samt sprogets betydning og som betragter mennesket som en betydelig del af små og større systemer, anvendes også som forståelsesgrundlag på Donekrogen.

Den relationspædagogiske tilgang

Denne faglige tilgang, den relationspædagogiske...

Denne faglige tilgang, den relationspædagogiske, har fokus på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.

På Donekrogen er der stort fokus på sammenhængen mellem tilknytning og relationer og på relationers store betydning for udvikling.

Tilknytning og relationer

Tilknytningsteorierne (J. Bowlby, M. Ainsworth) anser tilknytning som fundamental og grundlæggende for udvikling. Barnet kommer til verden, det er genetisk indstillet på samspil, og det søger selv sine ”indre arbejdsmodeller” i samspil med tilknytnings- og omsorgspersoner. Barnet internaliserer erfaringer, og når de ”indre arbejdsmodeller” er dannet, er de bestemmende for, hvad barnet føler og forventer. De første relationer danner derfor mønstre for senere relationer, ligesom graden af tryghed og kommunikative kompetencer grundlægges i barnets tidlige samspil og relationer med vigtige voksne.

Børn med alvorlige tilknytningsforstyrrelser kan være præget af megen usikkerhed, ængstelighed, ambivalens, have en spag eller flygtig kontakt men også fremstå meget ukritiske.  Deres vanskeligheder kan også komme til udtryk i en udadrettet adfærd.

Dette teoretiske udgangspunkt betyder blandt andet, at medarbejdere på Donekrogen møder barnet/den unge med forståelse af, at dets adfærd er udtryk for graden af deres vanskeligheder.

Relationers betydning

På Donekrogen forstås relationer ud fra et udviklingspsykologisk og dynamisk grundlag. Det betyder blandt andet, at vi anser barnet som et socialt væsen, som udvikler sig gennem relationer til betydningsfulde voksne. Samspil mellem barnet og betydningsfulde voksne giver barnet erfaringer i at være sammen med andre.

I den forbindelse er Donekrogen inspireret af D. Stern, som har udviklet begrebet R.I.G. (Repræsentationer af Interaktioner, der er blevet Generaliseret). Dette betyder, at barnets erfaringer med samspil lagres mentalt som RIGèr, og at barnet i hukommelsen mentalt fastholder erindringer om og erfaringer med samspil med andre mennesker. Disse mentale erfaringer præger både barnets forventninger til samvær og relationer med andre mennesker, men også barnets forståelse af sig selv og sine kommunikative evner i måden at omgås andre mennesker på.

Dette teoretiske udgangspunkt betyder blandt andet, at medarbejdere på Donekrogen har stor viden om  relationers betydning og anvender denne i mødet med barnet/den unge.

Den anerkendende tilgang

Denne faglige tilgang, den anerkendende...

Denne faglige tilgang, den anerkendende, har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte.

Anerkendelse i relationer

En anerkendende relation har betydning for et barns selvoplevelse (B. Bae, S. Løvlie). Disse to teoretikere  betragter en anerkendende relation som en relation, hvor barnet opfattes som et individ med egne rettigheder, integritet og identitet.

Dette betyder blandt andet, at enhver har retten til at have egne erfaringer og oplevelser, og at andre ikke skal bedømme og vurdere betydningen af dem. I en anerkendende relation lyttes, forstås og bekræftes barnets oplevelse.

Bae opfatter voksne som værende i en magtfuld position i forhold til børn, alene ved at barnet er afhængig af den voksne. Det afgørende er derfor, hvordan magten bliver forvaltet. Bae kalder det ”den voksnes definitionsmagt”, som er måden at svare på barnets kommunikation på, hvordan de voksne sætter ord på børns handlinger og oplevelser, hvad de reagerer og ikke reagerer på. Stilles der f.eks. spørgsmål, som bekræfter eller som reducerer barnets oplevelse?

Det er af grundlæggende betydning, at barnet føler sig værdifuld. At opleve sig selv som værdifuld sker i mødet med andre mennesker, altså når barnet anerkendes som et menneske af værdi. Når barnet oplever sig set, hørt og forstået har det direkte indflydelse på oplevelsen af værdighed og dermed trivsel (S. Løvlie).

På Donekrogen er opmærksomheden rettet på anerkendende relationer, hvor medarbejderen også har fokus på sig selv og sine kollegaer.

Det unikke menneske

På Donekrogen betragtes det enkelte barn/unge som et unikt individ. Det har hver sin baggrund, sine vanskeligheder og styrker, sin særlige individualitet samt sine relationelle og personlige erfaringer.

Dette betyder, at alle børn og unge skal behandles individuelt. Derfor bliver der stillet forskellige typer af krav i forhold til læring og udvikling, da deres mentale og fysiske tilstand, deres parathed, motivation og nysgerrighed er forskellig.

Donekrogens helt centrale udgangspunkt er her at have blik for ”den nærmeste udviklingszone”, som er et  begreb, der er udviklet af Vygotsky.  Det betyder, at blikket er rettet mod barnets aktuelle position, således at tryghed og genkendelighed er tilstede. Samtidig forsøges vækning af nysgerrighed og motivation, når udfordringer præsenteres eller tilbydes. Forstyrrelsen skal være tilpas afstemt. Disse forhold er forudsætninger for, at et menneske kan medvirke i sin egen udviklingsproces.

Den strukturpædagogiske tilgang

Denne faglige tilgang, den strukturpædagogiske...

Denne faglige tilgang, den strukturpædagogiske, er en tilgang der har fokus på, at skabe regelmæssighed og struktur i barnets og den unges liv. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig.

Ro og forudsigelighed

På Donekrogen mødes alle børn og unge som unikke mennesker. De tilbydes derfor alle en individuel indsats, som altid tager udgangspunkt i den enkeltes særlige vanskeligheder og specifikke udviklingsbehov.

Samtidig er der i Donekrogens udviklingsmiljø visse rammer og metoder, som er generelle og som dels har en teoretisk forankring og som dels bygger på Donekrogens erfaringer og resultater.

En af grundtankerne på Donekrogen er, at når tilværelsen bliver forenklet og struktureret, så skabes der ro til at børn og unge udvikles. Derfor er udviklingsmiljøet på Donekrogen præget af forudsigelighed og genkendelige rammer samt relevante stimuli. Meningen er at skabe indvendig ro, således at der kan frigøres ressourcer til udvikling.

Struktur drejer sig om, at rammerne er tilrettelagt på en velgennemtænkt måde. Det betyder blandt andet, at der er etableret et sæt af tilbagevendende hændelser i dagligdagen, som er præget af en vis grad af rutiner og stabilitet, som kan give mulighed for ro. Roen er nødvendig for, at børn kan bruge tiden på at være børn og på at udvikle sig.

En struktur skal tilpasses den enkelte, således at den får en hensigtsmæssig karakter med henblik på, at barnet skal kunne videreudvikle sine kompetencer ud fra det udviklingspunkt, hvor det er nået til.

På Donekrogen er der en særlig bevidsthed om balancen mellem struktur og kontakt.

Den miljøterapeutiske tilgang

Det antages, at børn og unge på institutioner påvirkes...

Det antages, at børn og unge på institutioner påvirkes af institutionen som helhed. Altså ikke kun af institutionens adskilte opgaver og funktioner, men af en lang række faktorer i ”miljøet”, som barnet og den unge møder og bliver en del af.

Et miljø består af enkeltelementer, og det er det samlede system af fysiske, organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, som udgør og danner miljøets helhed. Hertil kommer institutionens værdigrundlag, menneskesyn, omgangstone blandt medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere osv. Når miljøets enkeltdele ses som en helhed, omfatter det også alle aktiviteterne og hele døgnets struktur. Måden maden serveres på, måden huset er indrettet på, måden fødselsdage holdes på eller den måde børnene bliver vækket på om morgenen er (ifølge T. Schjødt og T. Heinskov) også med til at danne det terapeutiske miljø.
Den miljøterapeutiske tilgang har fokus på, at hele miljøet skal have en terapeutisk karakter og derfor være understøttende for børns og unges positive udvikling.

Definition af miljøterapi

Donekrogen er enige i T. Schjødt og T. Heinskovs definition af, hvad miljøterapi er: En behandlingsmodel, karakteriseret ved bestræbelsen på bevidst at tilrettelægge den samlede sum af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger, således at institutionen som helhed og relationerne heri fremmer positiv udvikling.
Det betyder, at Donekrogen ikke blot er en organisatorisk ramme om forskellige aktiviteter, indsatser og metode, men er en integreret behandlingsenhed. Miljøterapiteoretikeren E. Larsen taler om ”organisationen som terapeut”. Herved skal miljøterapi ikke forstås som en del af en helhed, men som helheden.

Miljøterapiens formål

Miljøterapiens formål skal være i overensstemmelse med Donekrogens hovedopgave. Miljøterapiens opgave er derfor at skabe betingelser, der muliggør og fremmer positiv forandring af børns og unges tilstand. Miljøterapien har således et udviklingsperspektiv, og det betyder også (Schjødt og Heinskov), at negative konsekvenser af institutionsbehandling skal modvirkes for at undgå ”institutionalisering”.

Betingelser for miljøterapi

Det, der gør et miljø terapeutisk, er ifølge Schjødt og Heinskov, at der skabes betingelser, der sandsynliggør positive emotionelle oplevelser af relationel art. Miljøet skal sikre, at hver enkelt barn eller ung kan etablere den tilknytning, kontakt og relation, der er relevant for den enkelte i forhold til dets aktuelle udviklingstrin.
Tryghed og sikkerhed er også nødvendige betingelser for, at et miljø er udviklingsfremmende. Når et miljø er trygt og sikkert, kan utryghed og angst overvindes for børn og unge.
En anden betingelse er, at et fælles menneskesyn og værdigrundlag præger den enkelte medarbejder og institutionen som helhed.
At miljøet er ”rummeligt” for alle, at det er tillidsvækkende og tillidsfuldt (ifølge Schjødt og Heinskov) er også nødvendige betingelser for, at miljøet er et godt sted at være, hvor der tør stoles på, at andre vil en det godt, og hvor andre mennesker opleves som troværdige. Det anses også som vigtigt, at miljøet både er udforskende men også er ydmyg overfor den enkelte.
Ved hjælp af miljøets fællesskab, som også kan kaldes et leve-lære-miljø, så tilstræbes et ”realistisk” miljø, hvor nye erfaringer kan dannes såvel praktisk som relationelt. En hverdag, som er præget af en stabil og ensartet rytme med måltider, rutiner, klare regler osv. udgør miljøets grundstruktur og fungerer derved som ramme for tryghed og udvikling.
Med blikket rettet mod hovedopgaven gør Donekrogens medarbejdere sig også umage med at skabe det bedst mulige leve-lære-miljø for at børn og unge udvikles positivt.

Det dynamiske miljø

Udover opgaven med at forstå og støtte det enkelte barn eller ung, så forstår Donekrogens medarbejdere også dynamikken i det enkelte barns relation til andre børn, dynamikken i gruppen af børn, dynamikken i husene og i den samlede organisation som husene er en del af. Medarbejderne forstår også, hvordan de forskellige niveauer påvirker hinanden og bestræber sig på at påvirke dynamikken, så det bedst mulige udviklingsmiljø skabes for alle børn og unge.
Alle medarbejdere på Donekrogen har et skarpt øje på og tilstræber at skabe de bedst mulige betingelser for, at miljøet bliver terapeutisk og tilpasset den enkeltes behov.

Dialog som udviklingsmulighed

Al udvikling sker...

Al udvikling sker i dialog med omgivelserne. Det er i den konstante kommunikation med de vigtige personer i omgivelserne, at barnet udvikler personlighed, færdigheder og evnen til at orientere sig i tilværelsen.

Dialog er ikke kun ord, det er også en strøm af følelsesladninger, forventninger, fantasier, videregivelser af attituder, formidling af atmosfære, løsningsmodeller osv.. Der formidles også glæde, frygt, rædsel og fortvivlelse.

Når barnet tilegner sig nye begreber og nye erfaringer, så indbygges eller lagres de som noget nyt i dets indre, når de ledsages af en bekræftelse. Når barnet taler, har det brug for at få bekræftet, at det er accepteret og i kontakt med den anden, hvilket tit sker uden ord, men med blikke, holdninger, tonefald og mimik. Smil, efterligninger, ”genspørgen” og blikke bruges som en følelsesmæssig dialog, der skaber en atmosfære, hvor barnet føler veltilpashed, accept og tryghed. Uden bekræftelse og genklang kan usikkerhed og forstyrrelser opstå. Et barn afsøger sine omgivelser med henblik på, at det kan blive bekræftet eksistentielt, og for at føle det er til.

Sprog og virkelighed

I systemisk teori (G. Bateson) er der fokus på dynamikken i sociale relationer, der er fokus på sproget og på en cirkulær mere end en liniær forståelse. Systemisk tænkning er rettet mod helheder, relationer og sammenhænge. System, mønstre og sprog forstås som sammenhængende.

Et grundlæggende synspunkt er, at der ikke findes en objektiv virkelighed. I systemisk tænkning anses virkeligheden mere som en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden gennem sproget. Ifølge Bateson skaber et menneske sit eget ”verdensbillede”, hvilket betyder, at der findes mange ”virkeligheder” og ingen ”sandheder”. Medarbejdere på Donekrogen er derfor også opmærksomhed på, at det er vigtigt at være bevidst om begreber ”neutralitet”, da en iagttager har indflydelse på iagttagelsen.

På Donekrogen tages også afsæt i de systemiske teorier, da disse tilbyder en måde at forstå mennesket, med anerkendelse af dets præmisser (alle gør det bedste de har lært) for, hvordan mennesket forstår sig selv og sin omverden.

Fortællinger

Den narrative tilgang inspirerer til at gøre det muligt for mennesker at blive vidende om deres egne værdier og færdigheder og herigennem deres eget værd.

Den narrative teori (M. White) forstår et menneskes identitet som bestående af fortællinger, og at identiteten er sammensat af de historier, vi fortæller om os selv. M. White anser mennesket som en ”livsforening” af historier om dets liv, en forening af historier fra ens fortid, nutid og fremtid, som tilsammen har indflydelse på dets identitet. White kalder det en ”flerstemmig identitet”, hvor forskellige forståelser af f.eks. værdier, erkendelser, erfaringer, viden etc. konstituerer identiteten - i relationen til andre mennesker.

Derfor tager vi på Donekrogen også udgangspunkt i barnets eller den unges egen fortælling om sig selv. Herved vil barnet kunne støttes til at kunne erkende og eventuelt erstatte antagelser om sig selv, sin fortid, sin nutid og sin fremtid. Meningen er, at barnet kan støttes i at udfolde sine egne værdier, men også at barnet tilskyndes til fortællinger, som både lindrer smerter, og som styrker identitet.

Livshistorier

Når det er muligt, skabes der livshistoriebøger på Donekrogen, og den udarbejdes sammen med barnet eller den unge. En livshistoriebog er en bog, der i ord og billeder beskriver et menneskes liv - et stykke dokumentarisk materiale. Den indeholder blandt andet tegninger af livslinjer, netværk, familiestamtræ, foto af familien og barnet selv, foto eller kort over tidligere bosteder, daginstitutioner, skoler etc.

En livshistoriebog kan hjælpe til muligheden for, at tilværelsen bliver mere forståelig og tidsmæssig overskuelig. Den er også et konkret og synligt bevis på sin egen identitet (I. Strøm). Den er også et redskab til, at et barn/en ung bliver set, hørt og forstået og til at bearbejde brud, svigt o.a. Fortrængte oplevelser kan blive bevidste, og de kan tilkobles de nuværende erfaringer, som kan gøre tidligere oplevelser nemmere at forstå. En livshistoriebog kan understøtte, at et menneskes liv udgøres af den samlede mængde begivenheder i menneskets tilværelse.

Samtaler

I teori om børns kommunikation (H. Øvreeide) betragtes deres kommunikation som en afspejling af deres relationelle kompetencer. Ifølge Øvreeide er børns måde at kommunikere på et udtryk for deres tilknytningsmønster. Hvis et barn f.eks. er tilknytningsforstyrret med et negativt selvbillede o.a., så er der ofte tale om en meget forvrænget, kejtet og angstpræget kommunikation.

Børn og unge med kontakt- og kommunikationsvanskeligheder mangler som ofte også viden om, hvilken adfærd der forventes af dem og hvilken, der er social acceptabel.

På Donekrogen støttes børn og unges udvikling af kommunikative kompetencer. Det gøres blandt andet ved at ”spejle” og sætte ord på deres mulige følelse og behov. Meningen er, at de både lærer sig selv bedre at kende, og at de bliver bevidste om og får nye erfaringer i samspil med andre mennesker.

Udviklingen af kommunikative kompetencer understøttes også ved hjælp af fokuserede samtaler. Formålet er både at tale om et aktuelt emne, men også at udvikle barnets kompetencer i at føre en samtale. Inspireret af Øvreeide designes en samtale med en struktur, som gør den overskuelig ved en indledning, et indhold og en afslutning.

Lytning

På Donekrogen er der opmærksomhed på, at når der lyttes, så er det uden at afbryde. Et menneske nyder, når den oprigtige lytter, og når der stilles spørgsmål til det, der fortælles, ikke som et forhør, men af ægte interesse. Et menneske nyder også, når lytteren spørger på en måde, som også udfordrer, således at der f.eks. kan opnås en afklaring i forhold til fortællingen.

Aktiviteter som udviklingsmulighed

På Donekrogen tages også afsæt i...

På Donekrogen tages også afsæt i konkrete handlinger, lege og oplevelser som metode, fordi de giver gode muligheder for udvikling og læring. Derfor tilrettelægges der mange aktiviteter i dagligdagen både for og med det enkelte barn eller ung og i både små og større grupper.

Sport og bevægelse

Donekrogens udendørsarealer, den omkringliggende skov og forskellige faciliteter og idrætsanlæg i Jægerspris indbyder til mange former for sport og bevægelse.

På Donekrogen støttes og opfordres alle til sport og bevægelse. Alle former for fysisk aktivitet er godt for både krop og psyke, fordi velvære og selvtillid kan øges og fordi det nødvendige samarbejde i holdsport kan blive udfordret.

Legen

I den gode leg opsluges børn af fællesskabet, så tid og sted glemmes. I leg kan opleves nydelse og livsglæde. Derfor har leg en høj værdi i sig selv. Leg giver også mulighed for læring og udvikling af f.eks. motoriske, sproglige, sociale og kreative kompetencer.

Børn konstruerer deres egen version af virkeligheden i samspil med det miljø, hvor de lever deres liv. Derfor udvikler lege sig på baggrund af børnenes erfaringer.

Børns leg er også en aktivitet, som bygger bro mellem det ubevidste i det indre og den ydre virkelighed. Ifølge D. Winnicott skaber barnet legen, når det henter billeder fra sit indre, billeder som er opladt af følelser og egenskaber. Legens verden befinder sig således mellem den ydre og indre verden og mellem fantasi og virkelighed. Derfor er det vigtigt, at barnet kan anvende begreber og billeder fra det indre til at oplade begivenheder og genstande i den ydre verden. Blandt andet derfor er legen af stor betydning i udviklingen af menneskets selvstændighed og personlighed. (Winnicott).

I legen kan der også repareres og bearbejdes forskellige oplevelser, der kan fordybes, særlige oplevelser kan styrkes, og relationer kan sikres.

På Donekrogen er der megen opmærksomhed på at skabe mulighed for børns læring og udvikling i lege. Nogle børn har få erfaringer med leg og har derfor svært ved at finde på lege og finde nogle at lege med. Børnene støttes til denne udfordring ved både at blive tilbudt leg med voksne, men også til at indgå i legeaftaler med andre børn.

Oplevelser og nye erfaringer

På Donekrogen er det muligt for alle at opleve og erfare noget helt nyt. Det kunne være at tænde et bål, at lave mad på et stormkøkken, slå et telt op eller sove i det fri. Det kunne også være at lære parcour, køre på trickløbehjul eller padle en kano. Det kunne også være at blive dygtig til svømning, bordtennis eller fodbold, spille på et musikinstrument og sammen med andre spille musik for et publikum. Det kunne også være at løbe på ski ned ad bjerge, cykle eller vandre meget langt. For de ældste kan der også køres med ATVèr.

Nogle aktiviteter er årstidsbestemte, men alle kan de bruges til udvikling af relationer mennesker imellem.

Aktiviteter kan også give nye færdigheder og ny viden. Herudover giver aktiviteter tro på egen formåen, hvorved selvtilliden styrkes.

Det fælles tredje

Når mennesker, to eller flere, er sammen om en oplevelse eller om en opgave, der skal udføres, og når det er noget, der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, men er noget udenfor, kan det ifølge M. Husén kaldes Det fælles tredje.

Det fælles tredje drejer sig om glæden ved at være fælles om noget reelt og er centralt i en autentisk måde at være sammen på. Uanset alder og uanset forskellige færdigheder, så er det muligt at opnå glæden i det særlige fællesskab, når der f.eks. arrangeres en fest, når musik udøves, når der repareres et plankeværk, når der bygges drager etc.

Medarbejdere på Donekrogen har opmærksomhed på den etiske udfordring, der ligger i både at vedstå det pædagogiske ansvar, erkende uligheden i relationen og samtidig lade barnets egen vilje og værdighed indgå i den fælles handling og oplevelse.

Jo mere et menneske er engageret i et emne, et fag, en oplevelse osv., jo mere nysgerrighed udvikles, og jo mere smitter det andre mennesker. På Donekrogen understøttes nysgerrighed og oplevelser i fællesskaber.

Det er godt, at bo på Donekrogen, for de hjælper os med det vi har brug for. Donekrogen hjælper med lektier og skolearbejde, lige som man gør i familier. Det er godt med de forskellige aktiviteter der er på Donekrogen.

— Jusup